Støttende og stabiliserende traumebehandling, der hjælper dig til at opnå lindring og heling af angst, stress og depression samt andre traumerelaterede lidelser og symptomer - herunder også fx. personlighedsforstyrrelser, strukturel dissociation.
Forløbet er struktureret og tilrettelagt specielt med henblik på, at alle skal kunne deltage og gennemføre det - uden risiko for at blive destabiliseret og retraumatiseret!
Hvad: Gruppeforløb 3 måneder i alt 12 sessioner
Tid: Opstart 23. oktober 2024 kl. 19 - 21.
Sted: Østergade 10, Randers
Pris: kr. 4.500.
Vi har sammensat et velstruktureret gruppeforløb, hvor alle deltagere i løbet af de 12 uger guides igennem et forud planlagt program med oplæg, øvelser, opgaver, reflektioner og dialog.
Traumegruppe I er et forløb, der let og skånsomt hjælper dig til stabilisering og bedre regulering af de symptomer du oplever her og nu. For at støtte udvikling og integration af nye ressourcer bedst muligt, vil der være lette hjemmeopgaver imellem alle ugentlige gruppesessioner. En hjemmeopgave kan fx. være at træne en vejrtræknings-øvelse.
På forløbet arbejder vi med fokus på afklaring og ressourcer samt på træning og udvikling af evnen til både sam- og selvregulering af energi, følelser, tanker og adfærd jf. 'Det autonome nervesystem'.
For nogle vil arbejdet i traumegruppe I, i sig selv medføre den forandring man ønsker. Men hvis man har brug for det - og har lyst til det, vil der blive mulighed for efterfølgende at fortsætte arbejdet med heling af gamle traumer og overvældende oplevelser på et 'Traumegruppe II' forløb. Her vil fokus være på, at arbejde med erindringerne om det der er sket, de følelsesmæssige såringer og de begrænsende overbevisninger, negative tanke- og adfærdsmønstre mm.
Bemærk !
Det indgår ikke i programmet for Traumegruppe I, at man i gruppen fortæller om de traumatiserende og svære oplevelser, man har haft, til de andre i gruppen ! - og man skal derfor heller ikke lytte til de andres smertefulde livshistorie og traumatiske oplevelser.
Herved kan vi minimere risikoen for at den enkelte bliver destabiliseret og eventuelt retraumatiseret - det vil sige, at vi undgår, at forløbet følelsesmæssigt bliver for overvældende - og dermed for vanskeligt at gennemføre.
Alle får en buddy på første gruppesession. En buddy er en fast makker, som man arbejder sammen med i de øvelser der udføres 2 og 2.
Forløb
12 ugers forløb med en ugentlig session à 2 timer inklusiv pause.
Forsamtale - Ved tilmelding afholdes en afklarende og forberedende personlig samtale á ca. 30 min. hos Mind Us.
Opfølgende personlig telefonsamtaler á ca. 30 min. - ca. 1 måned efter afslutning.
Max. 12 deltagere
Målgruppe
Unge, voksne og ældre der oplever en eller flere begrænsende symptomer som fx. langvarig eller tilbagevendende angst, stress, depression eller alvorlig ensomhed, følelsesmæssig ubalance, tomhed/ingen følelser, tankemylder, begrænsende mindreværdsfølelse, flashback, misbrug, selvskade, selvmordstanker, forstyrret spise- og soveadfærd, traumerelateret dissociation, ubalanceret adfærd o.a.
Tid: Ny gruppe starter i efteråret 2024 -
Sted: Mind Us Centeret, Østergade 10 i Randers
Pris: kr. 4.500
Din plads på holdet er sikret efter forsamtale og indbetaling af det fulde beløb - eller efter nærmere aftale.
Ring eller skriv til os for tilmelding og yderligere information på
Garanti: 'resten-af-pengene-tilbage-garanti'
Hvis du efter fuld deltagelse på første halvdel af forløbet, ikke er tilfreds med forløbet, og af den årsag, ikke ønsker at færdiggøre det, kan du få det resterende deltagergebyr refunderet.
Bemærk: Man skal være ædru og ikke påvirket af stimulerende stoffer under deltagelse i sessionerne.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Centeret i Østergade 10, i Randers.
Kontakt os på telefon eller mail for information, tilmelding og aftale om en for-samtale.
Forløbet er baseret på en gruppeterapeutisk model af Pat Ogden, PhD og Janina Fisher Phd. Modellen er tidligere testet i bla. et pilot studie på Maudsley Hospital i London, med lovende resultater (Gene-Cos et al, 2016) og efterfølgende yderligere forbedret igennem et uformelt pilot studie på Modum-Bad Hospitalet i Norge samt feedback fra de klienter og klinikere der løbende har arbejde med disse grupper.
Traumegruppe I er et semistruktureret forløb, hvor der arbejdes på stabilisering og udvikling af bedre evne til regulering af det autonome nervesystem.
Generel info
Deltagelse i gruppeterapi kan være en rigtig god mulighed for mange, der ønsker at opnå bedre mental og/eller social sundhed.
Gruppedynamikken er i sig selv medvirkende til, at deltagerne føler sig støttet i forløbet.
Gruppeterapi kan være lige så effektiv som individuel psykoterapi, og giver endda ofte flere fordele:
- Alle deltagere arbejder med deres egne individuelle udfordringer i en tryg gruppe.
- Man får støtte og opmuntring fra de øvrige i gruppen.
- Man føler sig ofte lidt mindre alene, når man oplever, at de andre i gruppen også kæmper med udfordringer.
- Alle deltagere kan være gode rollemodeller for hinanden.
- Det er opmuntrende og motiverende at se både sine egne og hinandens sejre og fremskridt.
- Man spejler hinandens sociale kompetencer på en måde der ligner hverdagslivet derhjemme.
Alle grupper ledes af en erfaren gruppeterapeut, og i nogle tilfælde deltager der yderligere en med-terapeut.
Det varierer, hvor mange deltagere der er i en gruppe, men typisk vil det være mellem 6-10. Check eventuelt gruppebeskrivelsen - her vil det typisk være angivet, hvor mange der kan deltage i den konkrete gruppe.
Alle grupper har et overordnet fokus på, at gruppen er en genkendelig, forudsigelig og tryg ramme for samvær og kontakt, der giver mulighed for udvikling af kompetencer og ressourcer.
En gruppe kan arbejde med en specifik udfordring eller et fælles tema, hvor den enkelte deltager arbejder med sin egen individuelle udfordring.
Gruppeterapi er typisk billigere for den enkelte sammenlignet med individuel terapi, hvilket er medvirkende til at gøre god og effektiv terapi med vedvarende resultater tilgængelig for alle.
Se information om:
Traumegruppe 1 - et specialdesignet forløb
Recoverygruppe -et rehabiliterende gruppeforløb med gruppeterapi og mentor-støtte
Center for PsykoSocial Rehabilitering
Østergade 10, st
8900 Randers C
ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES 2024 CVR 42 21 76 70