Mind Us Center for PsykoSocial Rehabilitering

Helle Bay

Psykoterapeut og Supervisor

Telefon 3048 4244


Email hb@mindus.one


Det er traumeområdet, der på forskellig måde har min særlige interesse. Jeg er optaget af, at tilbyde god psykoterapeutisk behandling og støtte til mennesker der lever med psykiske og sociale udfordringer og sygdom, som det er svært at komme fri af, og som ofte har en stor nedbrydende konsekvens ikke kun for den enkelte men også for pårørende og eventuelle børn.


Jeg tilbyder psykoterapi og udvikler gruppeforløb og særlige rehabiliterende forløb med en kombination af psykoterapi og mentorstøtte til unge, voksne og ældre. 


Jeg tilbyder også supervision til fagprofessionelle der arbejder med psykoterapi eller i andre relationsorienterede fag.


Og jeg faciliterer et socialt netværk for sårbare forældre - ofte forældre med et barn der ikke bor i hjemmet som led i en kommunal omsorgsindsats. Det er et helt særligt område med utrolig stor smerte og lidelse, som jeg iønsker at give meget opmærksomhed og omsorg.


Jeg har en socialfaglig baggrund som socialformidler fra Danmarks forvaltningshøjskole, og har mange års erfaring fra socialt og pædagogisk arbejde med at støtte børn og deres familier og unge der bor uden for hjemmet samt sårbare og socialt udsatte voksne.


I 20 år har jeg løbende efteruddannet mig indenfor psykoterapi, traumebehandling og supervision.


Efteruddannelser:

Level I & II Sensorimotor Psychotherapy - Traumebehandling, Udviklings- og Relationelle traumer. 

Supervisor, Essentielt Institut

Psykoterapeut, Essentielt Institut


Mind Us

Center for PsykoSocial Rehabilitering


Østergade 10, st

8900 Randers C



ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES 2024  CVR 42 21 76 70