Vi kan være en tryg og effektiv vej for dig i din søgen efter vedvarende trivsel.
Ræk ud til os, hvis du selv – eller en, du kender – har det svært.
Vi tror på, at du sammen med os kan bryde rækken af diagnoser og behandlinger
og finde stabilitet, lindring og bedre trivsel.
Ring og hør mere om vores forløb med traumefokuseret psykoterapi – eventuelt i kombination med mestringsterapi.
Ring til os i dag – når som helst.
Hvis vi ikke svarer med det samme, ringer vi hurtigt tilbage.
Vi er et privat center, der hjælper unge og voksne med at finde ro, styrke og livskvalitet.
Vi tilbyder traumefokuseret psykoterapi, mestringsterapi og undervisning.
Vi arbejder for at mindske psykisk lidelse og skabe bedre trivsel for unge, voksne og familier.
Vi tror på, at ingen skal stå alene med psykisk smerte eller senfølger fra traumer.
Derfor tilbyder vi traumefokuseret psykoterapi, mestringsterapi og psykosocial støtte med fokus på at skabe stabilitet, håb og mulighed for at leve et meningsfuldt liv.
En del af vores arbejde er også at udbrede viden om komplekse traumer og deres konsekvenser – for den enkelte, familien og samfundet.
Vi arbejder med et regenerativt perspektiv, hvor der er fokus på genopbygning og restitution – for både mennesker og natur.
Essensen er at skabe mere livskraft i handlinger og relationer.
Kerneydelser
Vi tilbyder behandling og støtte til heling af komplekse traumer og traumerelateret stress.
Det kan fx. komme til udtryk som:
I de rehabiliterende forløb kombinerer vi psykoterapeutisk behandling med socialfaglig og pædagogisk mentorstøtte.
Vi tilbyder også faglig supervision til medarbejdere og andre fagprofessionelle, hvor fokus er på relationens betydning for trivsel, læring og kvalitet i arbejdet.
Vi støtter den enkelte i at finde sin egen meningsfulde vej.
I det terapeutiske arbejde inddrager vi kroppen på lige fod med tanker, følelser og ord.
Vi arbejder med sansninger, bevægelser og impulser som en del af den terapeutiske proces.
Arbejdet hviler på en forståelse af den tætte sammenhæng mellem krop og sind.
Vi arbejder helhedsorienteret og tilpasser både det psykoterapeutiske og socialfaglige arbejde til den enkelte.
Et centralt fokus er at skabe en tryg og tillidsfuld relation. Sammen afklarer vi løbende behov og mål og justerer indsatsen, så den skaber reel og mærkbar forandring.
Hjemmearbejde er en naturlig del af et forløb. Det kan bestå af øvelser, refleksioner og konkrete handlinger, som understøtter udviklingen mellem sessionerne.
Åndedrættet spiller en vigtig rolle i reguleringen af nervesystemet. Derfor arbejder vi aktivt med åndedrætsøvelser, guidede teknikker og biofeedback som en integreret del af arbejdet.
Hos os er det psykoterapeutiske arbejde er blandt andet forankret i Sensorimotor Psychotherapy (SP), udviklet af Pat Ogden.
Vi er inspireret af førende forskere og terapeuter inden for traumefeltet, herunder blandt andre: Janina Fisher, Stephen Porges, Bessel van der Kolk og Judith Herman.
I det socialfaglige arbejde er vores tilgang recovery- og empowerment-orienteret.
Vi arbejder ressourceorienteret og ser menneskers udfordringer i samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale forhold.
Vi arbejder ud fra en traumebevidst tilgang.
Psykiske traumer er et almenmenneskeligt vilkår og en hyppig årsag til psykiske og sociale ubalancer. De kan komme til udtryk som fx angst, stress, ensomhed, afhængighed og vanskeligheder i relationer.
I dag ved vi, at mange mennesker lever med senfølger fra overvældende oplevelser. Derfor er det afgørende at møde mennesker med en forståelse for traumers natur og deres indvirkning på nervesystem, følelser og adfærd.
En traumefokuseret tilgang gør det muligt at arbejde nænsomt, præcist og effektivt med heling og udvikling.
Vi arbejder med en tredelt forståelse af traumebehandling:
Fase 1: Stabilisering, tryghed og opbygning af ressourcer
Fase 2: Bearbejdning og integration af traumatiske oplevelser
Fase 3: Genopbygning af relationer og oplevelse af tilhørsforhold
I praksis bevæger arbejdet sig fleksibelt mellem faserne.
Vi tilpasser altid forløbet til den enkelte og arbejder integrativt med forskellige metoder.
Det kan fx omfatte:
På sigt ønsker vi også at kunne tilbyde aktiviteter som fx yoga, kunstterapi og andre kreative tilgange.
Heling af komplekse traumer kan have mange facetter, og vi samarbejder gerne med relevante aktører som fx læge, psykiater, skole eller kommune.
Alt samarbejde sker naturligvis kun med dit samtykke.
Vi tilbyder fagpersonlig og relationsorienteret supervision til fagprofessionelle og frivillige i hjælpe- og omsorgsfag.
Fokus er på relationens betydning for trivsel, læring og kvalitet i arbejdet.
MIND US
CENTER FOR PSYKOSOCIAL REHABILITERING
Østergade 10, st
8900 Randers C
Telefon +45 91565611
Mail mindus@mindus.one
'
2025 Alle rettigheder forbeholdes
Mind Us Center for PsykoSocial Rehabilitering