Individuelt tilrettelagt forløb som støtter dig omkring de praktiske og sociale udfordringer du oplever.
Coaching kan foregå hjemme hos dig i dit eget hjem, eller der hvor det er hensigtsmæssigt. Det kan også være hos Mind Us i vores lokaler i Østergade.
Med en mestringscoach får du individuel og konkret vejledning fra en personlig coach.
Vi afklarer i fællesskab, hvad du ønsker at få støtte til, og vi hjælper dig med at fastholde, udvikle og integrere dine mål og ressourcer.
Mestringscoaching er en integreret del af de psykosociale rehabiliteringsforløb hos Mind Us, men du kan også vælge mestringscoaching som en selvstændig ydelse.
Vores primære mål er at du oplever ro og stabilitet i din nuværende situation, og at du udvikler et solidt fundament for at kunne integrere den personlige udvikling og varige forandring, du søger.
Fokus på Livsmestring
Mestringscoaching er en aktiv og handlingsorienteret indsats, der er tilpasset dine individuelle behov. Vi hjælper dig med at træne og mestre de færdigheder, der skaber et mere selvstændigt og meningsfuldt liv:
Fokusområder | Du får støtte til ... |
Struktur | At skabe forudsigelighed og stabilitet i din hverdag, herunder realistisk planlægning og gode rutiner |
Hverdagsmestring | At håndtere praktiske opgaver som økonomisk overblik, post, kontakt til myndigheder, faste aftaler, læge m.v. |
Social mestring | At opbygge eller genoprette dit netværk, håndtere sociale situationer og deltage i aktiviteter |
Implementering | At omsætte ny viden og indsigt fra forløb eller terapi til konkrete skridt i din dagligdag. Eventuelt at skabe daglige rutiner til træning af øvelser og hjemmeopgaver fra forløb eller terapi. |
Sikring af forandring
Mestringscoachingen er med til at sikre at dit rehabiliteringsforløb har vedvarende effekt.
Hvor psykoterapi giver dig dybere indsigt og bearbejdning, fokuserer Mestringscoaching på handling, træning og fastholdelse af fremskridt – skridt for skridt – i dit liv.
MIND US
CENTER FOR PSYKOSOCIAL REHABILITERING
Østergade 10, st
8900 Randers C
Telefon +45 91565611
Mail mindus@mindus.one
'
2025 Alle rettigheder forbeholdes
Mind Us Center for PsykoSocial Rehabilitering