Basic Intensivt

Et individuelt, rehabiliterende  forløb over 3 måneder


54 timers traumefokuseret og nærværende psykoterapi og mestringscoaching.


Forløbet er målrettet både unge og voksne-  samt ældre - der lever med dårlig trivsel, angst, depression, og ensomhed eller andre langvarige psykiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer.

Hvad: 3 måneders rehabiliterende forløb, individuelt inkl. mestringscoach. 

Omfang og varighed: 4½ timer pr. uge 

Hvornår: Kontakt os - opstart og tidspunkter sker efter nærmere aftale med dig. Vi tilrettelægger et forløb på tidspunkter, der passer dig godt.

Du er i centrum

Vi har udviklet en velstruktureret ramme for et ressourceorienteret og rehabiliterende forløb, hvor vi i samarbejde med dig sammensætter et program, der passer til det behov, og de ønsker du har. 


Vi ved at det vil betyde meget for din proces og dit udbytte af Basic-intensivt forløbet, at du kan føle dig tryg. Derfor vil der være et stort og primært fokus på etablering af en god relation imellem dig og din terapeut og din mestringscoach.


På Basic Intensiv forløbet er den grundlæggende forståelse, at de langvarige og tilbagevendende psykiske og sociale udfordringer vi lever med, ofte er senfølger og symptomer fra en svær barndom og opvækst med enten for voldsomme eller ikke tilstrækkeligt omsorgsfulde erfaringer. 


Psykoterapeutisk traumebehandling

For at hjælpe dig med grundlæggende at få forløst og helet de gamle  traumer der fastholder dig i uhensigtsmæssige tanker, følelser og adfærd, er Basic-forløbet funderet i støttende traumeterapi.

Herved opnår du bedre kontakt med dig selv, du bliver bedre til at regulere følelser, det bliver lettere for dig at mærke dine ønsker og drømme igen, og du får mulighed for, at sætte og at nå dine mål.


Mestringscoaching

Mestringscoaching er støtte og rådgivning til de praktiske og sociale udfordringer du oplever. Emner aftales i samarbejde med dig, og relaterer sig til de udfordringer, du arbejder med på forløbet, og kan være i form af rådgivning, støtte og fx. ledsagelse ...

Indhold på forløbet:


  • Afklaring - udfordringer, drømme og mål
  • Stabilisering af traumesymptomer.
  • Indre og ydre grænser
  • Det autonome nervesystem
  • Livsfortælling, selvforståelse og identitet
  • Bearbejdning og heling af traumeerindringer
  • Livsstil
  • Mestringscoaching fx. strukturering af hverdagen, håndtering af vigtige aftaler - eller noget helt andet ...


Det får du ud af et forløb:


  • Mere stabilitet
  • Bedre evne til følelsesmæssig regulering
  • Mere ro i krop og tanker
  • Bedre selvfølelse og mere overskud
  • Mere klar identitet
  • Bedre trivsel med lindring af symptomer
  • Bedre søvn
  • Det bliver lettere at være i sociale situationer
  • Bedre evne til at arbejde henimod en målsætning
  • Mere hensigtsmæssig hverdag - jf. egne ønsker.


Form

Individuelt.

Forløbet består af både psykoterapeutiske interventioner og mestringscoaching. Du arbejder alene sammen med den samme terapeut og den samme coach igennem hele forløbet.


Hjemmearbejde

For at understøtte - og sikre optimal udvikling og forandring, vil du få lette og overskuelige øvelser som du skal træne imellem sessionerne. Det kan fx. være åndedrætsøvelser.


Målgruppe

Unge, voksne og ældre, der lever med langvarig eller tilbagevendende psykisk sygdom, mistrivsel og sociale udfordringer - fx. angst, vrede, depression, alvorlig ensomhed, afhængighed og misbrug, dobbeltdiagnose, personlighedsforstyrrelse, søvn- og spiseforstyrrelse, bipolar lidelse, skizofreni, dissociation og andre traumelidelser.


Samarbejde

Det kan være hensigtsmæssigt at samarbejde med pårørende, arbejdsgiver, kommune, læge eller andre. Vi samarbejder gerne med alle relevante parter, hvis du synes det er en god ide, og altid kun med et skriftligt samtykke. Vi kan efter nærmere aftale udarbejde en afsluttende rapport, hvis du har brug for det.


Opfølgningssamtale

Opfølgende telefonsamtale 1 måned efter afslutning af forløbet.


Omfang og varighed

2 x 1,5 timers psykoterapi + 1,5 times mestringscoaching pr uge i 12 uger.


I alt 54 timers fokuseret og nærværende traumebehandling.


Tidspunkt

Opstart og tidspunkter efter nærmere aftale med dig.


Sted

Psykoterapi foregår i Østergade 10, st.  mestringscoaching aftales nærmere


Pris  -  Kr. 23.625,-


Garanti

Forløbet er omfattet af vores 'Resten-af-pengene-tilbage' garanti.

Formålet med det rehabiliterende forløb er, at du skal opnå en positiv forandring i form af heling  og bedring af dine senfølger/symptomer. Hvis du ikke er tilfreds med dit rehabiliterende forløb efter fuld deltagelse i første halvdel - og hvis du af denne årsag ønsker at afbryde forløbet, refunderer vi deltagerbetalingen for den resterende aftalte periode.


Kontakt os for tilmelding og mere information 

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Mind Us i Randers.


Info


PsykoSocial Rehabilitering - Individuelt forløb (1:1)

Det rehabiliterende forløb er et samarbejde mellem dig og din terapeut, som kun har fokus på dig og dine behov, for at lindre og hele de psykiske og sociale ubalancer, som du oplever.

Målet er at skabe lige præcis den udvikling og de forandringer du ønsker. 

Vi afklarer og planlægger i fællesskab forløbet og hvilke mål, vi skal arbejde med.

I et individuelt forløb arbejder du en-til-en sammen med din terapeut og din mentor.


I forløbet indgår der både traumeinformeret psykoterapi og mentorstøtte.

Den psykoterapeutiske behandling har fokus på afklaring og integrering af dine ressourcer og går i dybden i forhold til forandring og transformation af de begrænsende følelsesmæssige prægninger og de senfølger fra traumer og overvældende oplevelser i barndom og opvækst, der stadig har negativ indflydelse på dig og dit liv.

Mentorstøtten kan fx. have fokus på at støtte til optimal deltagelse i fællesskaber, sundhedsmæssige forhold, myndighedsrelaterede forhold, job og uddannelse, kvaliteten af dine sociale relationer/sociale udfordringer, netværk, familie og aktiviteter, struktur i dagligdagen, forældreressourcer - tryghed og omsorg for børn og voksne m.v. - Det handler om dit behov.



Læs mere om PsykoSocial Rehabilitering her ...



Mind Us Logo

MIND US 

CENTER FOR PSYKOSOCIAL REHABILITERING


Østergade 10, st

8900 Randers C


Telefon  +45 91565611

Mail  mindus@mindus.one

'


2025 Alle rettigheder forbeholdes

Mind Us Center for PsykoSocial Rehabilitering