Sansemotorisk Psykoterapi

Sansemotorisk psykoterapi

 

Det gennemgående fundament for alle forløb og behandlinger hos Mind Us, er baseret i de tanker og metoder som Pat Ogden og kollegaer har udviklet og samlet i "Sensorimotor Psychotherapy".

På dansk har vi valgt at kalde metoden for "sansemotorisk psykoterapi" og i forkortet form blot "SP".

 

Der har været planlagt et Level 1 kursusforløb i Aarhus forår 2018, men på grund af for lille tilslutning, er kurset udsat. Vi arbejder på, at kunne udbyde kurset igen på et senere tidspunkt - eventuelt i et andet format. Kontakt os gerne for oplysninger kontakt

Se Sensorimotor Psychotherapy Institute hjemmesiden Sensorimotor Psychotherapy Institute hvis du er interesseret i hvilke SP-kurser der aktuelt udbydes i andre lande.

 

 

SP Metoden

 

Sansemotorisk psykoterapi (SP) er en kropsorienteret behandlingsmetode, der er udviklet af Pat Ogden, som også er leder og stifter af "Sensorimotor Psychotherapy Institute" (SPI) i Denver, Colorado, USA.

Der undervises i metoden over hele USA, samt i Australien og mange europæiske lande - herunder England, Norge, Holland, Finland, Sverige, Schweiz, Spanien, Italien og Danmark.

 

Metoden bygger på en psykodynamisk grundforståelse der inkluderer tilknytnings- og udviklingstemaer samt teori om strukturel  dissociation (Nijenhuis, Steele, Hart)

Tilgangen er meget velegnet til behandling af traumer, komplekse traumer, strukturel dissociation samt tilknytningsforstyrrelser og udviklingstemaer.

SP er en helstøbt metode i sig selv, men den kan også nemt integreres i og anvendes sammen med andre psykoterapeutiske metoder.

 

Metoden er opdelt i 3 faser, som korresponderer med faserne i en 3-fase opdelt behandling af komplekse traumer (Herman) Uddannelsens level I og II korresponderer ligeledes med henholdsvis fase I og II/III - uddannelsens level III vedrører hovedsagelig fordybelse og certificering. Der udbydes endvidere et "Advanced level" kursus.

 

 

Læs mere ...

Se videoklip !

 

SP uddannelsen udbydes i mange lande, og i Australien har "The Australian Childhood Foundation" produceret følgende videoer, hvor uddannede SP-psykoterapeuter sammen med Pat Ogden fortæller om metoden og hvorfor de har valgt netop denne tilgang.

Video nr. 1,2 og 3 har enkelte elementer der gentages, men der er nye indslag på hver video.

Pat Ogden om - hvorfor Sensorimotor Psychotherapy er velegnet til behandling af både traumer og udviklingspsykologiske/ tilknytningsrelaterede temaer.

1:3

2:3

3:3

Om Sansemotorisk Psykoterapi

Sansemotorisk psykoterapi er en kropsorienteret behandlingsmetode, der er udviklet af Pat Ogden, som også er leder og stifter af "Sensorimotor Psychotherapy Institute" (SPI) i Denver, Colorado, USA.

Der undervises i metoden over hele USA, samt i Australien og mange europæiske lande - herunder England, Norge, Holland, Finland, Sverige, Schweiz, Spanien, Italien. Der forberedes udbydelse af et Level 1 hold i Danmark i 2020.

 

Metoden bygger på en psykodynamisk grundforståelse, der inkluderer tilknytnings- og udviklingstemaer samt teori om strukturel  dissociation (Nijenhuis, Steele, Hart)

Tilgangen er meget velegnet til behandling af traumer, komplekse traumer, strukturel dissociation samt tilknytningsforstyrrelser og udviklingstemaer/-mønstre (ikke traumer)

SP er en helstøbt metode i sig selv, men den kan også nemt integreres i og anvendes sammen med andre psykoterapeutiske metoder.

 

Metoden er opdelt i 3 faser, som korresponderer med faserne i en 3-fase opdelt behandling af komplekse traumer (Herman) Uddannelsens level I og II korresponderer ligeledes med henholdsvis fase I og II/III - uddannelsens level III vedrører hovedsagelig fordybelse og certificering. Der udbydes endvidere et "Advanced level" kursus.

 

Fase I lægger vægt på stabilisering af traume-symptomer

Fase II lægger vægt på tilknytning- og udviklingstemaer samt traumebearbejdning, og (fase III) reetablering.

 

Teorien er i overensstemmelse med den nyeste neurobiologiske forskning (le Doux, Panksepp, Porges, Schore m.fl) og Pat Ogden samarbejder med førende traumeeksperter herunder bla Bessel van der Kolk, Ellert Nijenhuis, Onno van der Hart m.fl., og metoden er under stadig udvikling.

 

En kropsorienteret tilgang

 

Kroppen har ikke traditionelt været inddraget i psykoterapeutisk behandling af traumer. Der har istedet primært været fokus på tanker og følelser (kognitive og affektive elementer).

Ved behandling af traumer har Sensorimotorisk psykoterapi først og fremmest et stort fokus på at arbejde med kroppens sansninger, impulser og bevægelser, fordi traumer netop i høj grad sætter sig i kroppen og i nervesystemet og medfører psykiske og somatiske symptomer samt funktionsforstyrrelser. Herefter bearbejdes tanker og følelser.

Mange traumesymptomer er således ofte kropslige oplevelser, som det er vigtigt at identificere og behandle, idet traumatiserede personer ellers ofte diagnosticeres og behandles utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt.

 

Traumesymptomer

 

En væsentlig del af symptomdannelsen hos et traumatiseret menneske er relateret til, at man i en eller flere situationer ikke har kunnet forsvare sig, og traumesymptomer kan forståes som "ikke gennemførte eller afbrudte forsvars-responser". Hvis den naturlige respons i forhold til overgreb, trussel, fare o.lign ville være at kæmpe eller flygte, og man ikke har mulighed for at gennemføre denne respons fuldt ud til opnåelse af "act of Triumph", vil den blive "husket" og lagret i kroppen (ikke bevidst!) som en afbrudt kropslig respons, der senere kan blive reaktiveret, ved møde med noget der har et element af eller blot minder om det, der i sin tid medførte den afbrudte forsvars-respons.

Det der trigger (udløser) en respons kan være en indre eller en ydre impuls, som altid har en relation til den oprindelige situation.

Indre triggere kan være følelser, tanker og kropsoplevelser mv. og ydre triggere kan for eksempel være situationer, bestemte ting, mad m.m.

 

Behandlingen af traumesymptomer hjælper til at regulere den traumerelaterede aktivering som indebærer både over- og underaktivering.

 

Man arbejder med enkle øvelser, som kan hjælpe til en bedre arousal-regulering indenfor "tolerancevinduet" og til en gradvis udvidelse af tolerancevinduet.

Man kan udvikle en bedre regulering  ved at øve og træne for eksempel grounding, afgrænsning og bevægelse.

Tolerancevinduet er et begreb, hvorved der menes, at man er indenfor et arousalniveau, hvor man ikke er mere over- eller underaktiveret end at man er i stand til tænke, føle og handle frit og bevidst - og ikke drevet af impulser.

 

Mindfulness & Terapeuten som neurobiologisk regulator

 

Metoden lægger stor vægt på dual opmærksomhed, hvor man opmærksomt og nærværende registrerer den indre kropslige oplevelser og samtidig reflekterer og sætter ord på oplevelsen. Det er en gensidig oplevelse mellem klient og terapeut, og terapeuten fungerer aktivt igennem sin egen oplevelse, sproget, måden at stille spørgsmål på, mimik og gestik mv. som en neurobiologisk regulator i mødet med klienten.

Copyright

Mind Us